Episode #28

DISC og Feedback til S-typen

Velkommen til DISC serien

Denne video er en del af en serie. Se de andre videoer fra serien her:

Videoen

Vi fortsætter serien med bedre feedback til de forskellige DISC typer og i dag fokuserer vi på den grønne type – S’et i DISC modellen.
Den grønne er (ligesom den blå) til den introverte side, men fokuserer mere på mennesker og relationer end opgaven.

Hvis du lægger mærke til noget den grønne (DISC type) kunne gøre på en mere effektiv måde, og du overvejer lige at sige det i forbifarten, så vil jeg råde dig til at:
Lad være!

I de seneste episoder har vi været forbi de intro- og ekstroverte, DISC typerne Dominerende Dennis, Indflydelsesrige Iben og Analytiske Anna og i dag kigger vi nærmere på S-typen.

Du kan også gense introduktionen til DISC modellen her.

S-typen kommer helt bevidst til sidst, fordi den på en måde stikker mindre ud end de andre.
Den er lidt mere medgørlig og ufarlig.

Hvor Dennis dominerer, Iben snakker og skifter spor hele tiden. Anna er så korrekt og firkantet. Så er stabile Sten bare rigtig venlig og flink.
Og hvordan giver man feedback til én, som primært hjælper og sætter sig selv til sidst?
Det virker næsten Utaknemmeligt!

Ikke destomindre, er det nogle gange nødvendigt.

Stabile Sten er en teamplayer, tålmodig, støttende, venlig og pålidelig.

Feedback til S-typen: Tip 1:

De grønne værdsætter, at tingene er til at forudsige, og du vil derfor gerne være det samme, når du giver feedback (altså, til at forudsige).

Det er svært at give rigtig god feedback den grønne, fordi de på ene side kan være meget selvkritiske, og man kan derfor komme til at pakke tingene lidt ind, men det nytter ikke noget, fordi den anden del af deres natur er, at de kan være passive.
Særligt i forhold til forandringer. Derfor får de ikke nødvendigvis handlet på den feedback, du giver dem.

Vær venlig i tonen or dine ordvalg, men undgå at pakke din feedback ind – vær stadig lige så konkret som med de andre typer.

Feedback til S-typen i DISC – eksempel

“Hej Sten!”
“Hej Danni.”
“Jeg har lagt mærke til, at folk taler rigtig godt om dig fordi du hjælper til på deres opgaver. Men jeg kan også se, at du ikke er lige så langt i dit eget projekt, som du havde planlagt. Og det er altså mindst lige så vigtigt.”
“Ja… Det er også rigtigt. Jeg ved det egentlig godt. Jeg skal virkelig blive bedre til at sige fra overfor dem, som kommer forbi med deres requests i tide og utide. Det har du ret i.”

Timeout!
Det lød da til at gå rigtig godt? Måske skal jeg bare lade den ligge der og håbe, at det sker, dét som Sten har tænkt sig her.

Ikke helt faktisk. Fordi mens Sten er hurtig til at acceptere kritikken, så er det ikke nødvendigvis en garanti for, at han handler på den og at tingene ændrer sig.
De grønne kan godt lide status quo.

Afhængig af vores relation, så vil jeg f.eks. spørge mere ind til, hvordan han vil gøre det, og dermed tvinge ham til at blive mere konkret i den adfærd det vil kræve af ham.
Det er også en god idé at følge op, f.eks. ugen efter. Og forhåbentlig kan du anerkende hans indsats:
“Jeg har set, at du et par gange i løbet af den sidste uge har afvist nogen, som lige kom forbi. Du har gjort det på en rigtig god måde. Det var jeg glad for at se. Og det betyder faktisk, at vi kan fortsætte den her rollefordeling, hvor du hjælper til, når du har tid til det.”

Jeg anerkender Sten for de ændringer han har lavet, og italesætter, hvordan den nye adfærd er med til at holde hverdagen og rollerne stabile.
Noget som den grønne generelt værdsætter.

Feedback til S-typen: Tip 2:

Fokuser på hvordan ændringer kan skabe stabilitet.

Kender du nogen, som har noget af den grønne adfærd i sig? Og hvad er dine erfaringer med at give dem feedback?

Se de andre kommentarer på LinkedIn og lad os lære af hinanden.

Tak fordi du kiggede med – og på gensyn!

Del på Facebook
Tweet #FF
Del episoden

#fredagsfeedback i din indbakke

Hvis du vil være sikker på at se fredagsfeedback hver uge, så tilmeld dig nyhedsbrevet. Ingen spam – bare gode feedback-tips.

Luk menu

Bliv ringet op / lav en aftale

Hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan arbejde sammen eller hvordan jeg kan bidrage hos jer, så udfyld felterne herunder og så kontakter jeg jer.
I er også altid velkomne til at ringe direkte til mig på +45 51801803

Du er der næsten...

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du en mail hver fredag med nye Fredagsfeedback-tips. Jeg sender af og til også andre mails. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk